Sorg

Panikangst er pludselige anfald af intens frygt og ubehag. De er ofte uforståelige især de første gange, hvor man også kan have en intens følelse af at man kan dø. De kan opstå uden tilsyneladende synlig årsag. 

+ her vil behandlingen typisk centrere sig om at genkende når angsten begynder at stige, så man kan regulere angsten ned i situationen oftest ved vejrtrækning og afledning. Dette kræver oftest at vi har arbejdet med de tanker og følelser og forståelser der kan gå forud for selve angstanfaldet, og søge at finde de(n) generelt udløsende årsag / triggeren. 

…………….

Ved Generaliseret angst er angsten tilstede hele tiden, dog i varierende grad og oftest uafhængig af situationen man er i. Der er ofte en anspændthed hele tiden med mange frygtsomme tanker om hvad der kan ske. 

+ behandlingen vil ofte koncentrere sig om, at reducere angsten løbende, så ‘den holdes ned’ på et håndterbart niveau, for at forebygge egentlige angstanfald. Der er forskellige teknikker der kan reducere spændingsniveauet i kroppen som meditation, vejrtrækning, toga, afslapningsteknikker. Man vil også arbejde med de tankemønstre og følemønstre der kan få en anspændthed til at gå fra optræk til angst til et egentligt angstanfald. Her er især den kognitive metode effektiv, ved at belyse diverse uhensigtsmæssige tankemønstre, man så kan omstrukturere til mere støttende tanker. 

…………….

Fobisk angst opstår i forbindelse med den fobi man oplever og har således en tydelig afgrænset årsag / triggeren. Det kan være lukkede rum, højder, dyr, supermarked mm.  

+ behandlingen vil typisk være en langsom og opbyggende eksponering af den årsag der udløser angsten, eksempelvis en fugl e.l. Man eksponerer først når personen er klar gennem det forudgående arbejde med at finde tankemønstre der støtter personen og den rationelle tænkning, samt udvikle handlestrategier så man virkelig er klar, når selve eksponeringen skal foregå. Ved eksponering ‘lærer’ man angsten at den er irrationel, og herved vil den reduceres i selve situationen men også over tid. 

…………….

Social angst forstås ofte som en social fobi. Dette opstår ofte når man har haft en masse dårlige erfaringer i mødet med andre mennesker, livet igennem. Disse erfaringer kan gøre een usikker på, om man kan leve op til de sociale forventninger man kan tillægge andre at have til een, og som man så lægger på sig selv. Dette kan være forbundet med megen skam over sig selv, stort ubehag og indre negative tanker man retter mod sig selv. 

+ behandlingen vil rette sig mod eksponering i sociale rum. Men først når man forstår sig selv, sine tilknytningsmønstre og typiske reaktionsmønstre såsom at undgå eller trække sig eller fryse og stivne helt. Disse reaktioner vil vi søge at forstå, og derefter udvikle strategier så det kan håndteres, hvorefter vi vil begynde at eksponere i det små med sociale interaktioner med nære venner og kun een til een. Her vil vi så uddrage de erfaringer der støtter een til at tage lidt større skridt og udfordringer op. Således bygger vi det op, så man til sidste mestrer at være i større sociale forsamlinger, med forholdvis ro, der bedres med tiden. 

…………….

Angst for angsten kan opstå, når man frygter at angsten kan komme, og det kan være svært ikke at give efter for denne Forventningsangst, som forstærker selve angsten. 

+ typisk vil man arbejde med de tankemønstre der føder og genopstarter angsten, netop af angst for at angsten kan komme igen. Dette er meget alment forekommende og man gør intet galt eller forkert, da det er helt rationelt at være bange for angst, – men dog kun angst man med rette skal være bange for, og det er dette rationale man gerne vil arbejde med. 

Kilde: – sundhed.dk, – PsykiatriFondens “Angst”, – “Angstbogen” af N. Rosenberg et al., og – “ICD10 Diagnosehåndbogen”

Panikangst er pludselige anfald af intens frygt og ubehag. De er ofte uforståelige især de første gange, hvor man også kan have en intens følelse af at man kan dø. De kan opstå uden tilsyneladende synlig årsag. 

+ her vil behandlingen typisk centrere sig om at genkende når angsten begynder at stige, så man kan regulere angsten ned i situationen oftest ved vejrtrækning og afledning. Dette kræver oftest at vi har arbejdet med de tanker og følelser og forståelser der kan gå forud for selve angstanfaldet, og søge at finde de(n) generelt udløsende årsag / triggeren. 

…………….

Ved Generaliseret angst er angsten tilstede hele tiden, dog i varierende grad og oftest uafhængig af situationen man er i. Der er ofte en anspændthed hele tiden med mange frygtsomme tanker om hvad der kan ske. 

+ behandlingen vil ofte koncentrere sig om, at reducere angsten løbende, så ‘den holdes ned’ på et håndterbart niveau, for at forebygge egentlige angstanfald. Der er forskellige teknikker der kan reducere spændingsniveauet i kroppen som meditation, vejrtrækning, toga, afslapningsteknikker. Man vil også arbejde med de tankemønstre og følemønstre der kan få en anspændthed til at gå fra optræk til angst til et egentligt angstanfald. Her er især den kognitive metode effektiv, ved at belyse diverse uhensigtsmæssige tankemønstre, man så kan omstrukturere til mere støttende tanker. 

…………….

Fobisk angst opstår i forbindelse med den fobi man oplever og har således en tydelig afgrænset årsag / triggeren. Det kan være lukkede rum, højder, dyr, supermarked mm.  

+ behandlingen vil typisk være en langsom og opbyggende eksponering af den årsag der udløser angsten, eksempelvis en fugl e.l. Man eksponerer først når personen er klar gennem det forudgående arbejde med at finde tankemønstre der støtter personen og den rationelle tænkning, samt udvikle handlestrategier så man virkelig er klar, når selve eksponeringen skal foregå. Ved eksponering ‘lærer’ man angsten at den er irrationel, og herved vil den reduceres i selve situationen men også over tid. 

…………….

Social angst forstås ofte som en social fobi. Dette opstår ofte når man har haft en masse dårlige erfaringer i mødet med andre mennesker, livet igennem. Disse erfaringer kan gøre een usikker på, om man kan leve op til de sociale forventninger man kan tillægge andre at have til een, og som man så lægger på sig selv. Dette kan være forbundet med megen skam over sig selv, stort ubehag og indre negative tanker man retter mod sig selv. 

+ behandlingen vil rette sig mod eksponering i sociale rum. Men først når man forstår sig selv, sine tilknytningsmønstre og typiske reaktionsmønstre såsom at undgå eller trække sig eller fryse og stivne helt. Disse reaktioner vil vi søge at forstå, og derefter udvikle strategier så det kan håndteres, hvorefter vi vil begynde at eksponere i det små med sociale interaktioner med nære venner og kun een til een. Her vil vi så uddrage de erfaringer der støtter een til at tage lidt større skridt og udfordringer op. Således bygger vi det op, så man til sidste mestrer at være i større sociale forsamlinger, med forholdvis ro, der bedres med tiden. 

…………….

Angst for angsten kan opstå, når man frygter at angsten kan komme, og det kan være svært ikke at give efter for denne Forventningsangst, som forstærker selve angsten. 

+ typisk vil man arbejde med de tankemønstre der føder og genopstarter angsten, netop af angst for at angsten kan komme igen. Dette er meget alment forekommende og man gør intet galt eller forkert, da det er helt rationelt at være bange for angst, – men dog kun angst man med rette skal være bange for, og det er dette rationale man gerne vil arbejde med. 

Kilde: – sundhed.dk, – PsykiatriFondens “Angst”, – “Angstbogen” af N. Rosenberg et al., og – “ICD10 Diagnosehåndbogen”

Terapi er en af de mest effektive måder at behandle angst på. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en form for terapi, der ofte bruges til at behandle angst. CBT fokuserer på at ændre negative tankemønstre og adfærd, der bidrager til angst. Terapeuten hjælper personen med at lære nye måder at tænke og reagere på, når de oplever angstsymptomer. Eksponeringsterapi er en anden form for terapi, der kan være effektiv til at behandle fobier og panikangst. Eksponeringsterapi involverer gradvist udsættelse for de situationer eller ting, som personen frygter, for at hjælpe dem med at overvinde deres angst.

Medicin kan også være en effektiv måde at behandle angst på. Antidepressiva og benzodiazepiner er to typer medicin, der ofte anvendes til at behandle angst. Antidepressiva kan hjælpe med at regulere niveauet af neurotransmittere i hjernen, som påvirker humør og følelser. Benzodiazepiner er en anden type medicin, der kan hjælpe med at lindre angstsymptomer. Det er vigtigt at huske på, at medicin kan have bivirkninger og kan være vanedannende, så det er vigtigt at tale med en læge om risici og fordele.

Livsstilsændringer kan også hjælpe med at reducere angstsymptomer. Det kan omfatte regelmæssige “KRAM” – “K” er kost der er sund, “R” er at ophøre med at ryge, “A” er undgåelse af stimulanser som alkohol, og koffein og “M” er motion min. 30 minutter dagligt. Herudover kommer  læring af afslapningsteknikker som meditation og dyb vejrtrækning. 

Og måske vigtigt er det at få nok søvn og undgå stress, da begge virkelig kan hjælpe med at reducere angstsymptomerne.

Støttegrupper kan give personer med angst mulighed for at dele deres oplevelser og støtte hinanden. Det kan være en nyttig måde at få støtte og lære af andre, der har oplevet angst. Mange steder tilbyder også gruppeterapi, der kan være en effektiv behandlingsmulighed. Her kan din lokale kommune oplyse evt. muligheder. Angstforeningen og psykiatrien er også gode bud herpå. 

Alternativ behandling som akupunktur, massage og aromaterapi kan også hjælpe med at lindre angstsymptomer. Mens der ikke er nogen videnskabelig bevis for, at disse behandlinger er effektive, kan de hjælpe med at reducere stress og fremme afslapning.

Det er vigtigt at huske, at behandlingen af angst kan være en proces, der tager tid og tålmodighed. Det er også vigtigt at arbejde sammen med en læge eller terapeut for at finde den bedste behandlingsplan for dig.